Til forsiden

Sådan virker det

Vores online julekalender er en slags mini-hjemmeside, som enten har sin egen direkte adresse (fx julhosXpoint.dk) eller som I linker til fra forsiden af jeres eget website.

Layoutet på julekalenderen bliver tilpasset med jeres logo, farver og eventuelle billeder. Hvis I allerede har et layout til kalenderen, så kan I også bare komme med det. Kalenderen kan også gøres levende med stjerneskud, løbende rensdyr eller noget helt tredje.

Vi placerer de 24 låger i kalenderen og bag ved hver låge ligger en side, som kun kan åbnes på den aktuelle dag. Man kan dog godt se indholdet på de ”gamle” låger. På hver side kan I vælge, om der skal være en konkurrence, om I vil præsentere et nyt produkt eller måske lade brugerne prøve kræfter med et online spil, hvor den der får fleste point vinder en præmie.

I kan selv vælge, om jeres julekalender skal være offentlig tilgængelig for alle eller om I kræver, at brugerne registrerer sig først inden de får lov til at bruge kalenderen. Hvis jeres kalender er forbeholdt eksisterende kunder, så skal I også oprette kunderne på forhånd og sende en adgangskode til dem.

Vi har allerede udviklet en masse forslag og konkrete eksempler på indhold, så der er nok at vælge imellem. Alt lige fra online spil til opskrifter på julekager er på programmet. Og har I selv et godt forslag, så kan I sagtens få det med.